Nyhedsbrev December 2022

Nyhedsbrev december 2022

 

Kære alle

Vinteren er over os og den nye bestyrelse er blevet sammensat. 

Den nye bestyrelse vil gerne sige stort tak for det talrige fremmøde på generalforsamlingen den 27. oktober 2022. 

Bestyrelsen har afholdt sit første møde onsdag den 14. november 2022, hvor de forskellige poster blev fordelt, mere om dette senere.

Da der har været et privat arbejdspres og sygdom i bestyrelsen, er vores nyhedsbrevet lidt forsinket, håber på jeres forståelse.

 

Hvem er vi? 

Bestyrelsens sammensætningen fremgår på vores hjemmeside. 

Bestyrelsen takker for den store opbakning og vi glæder os alle i bestyrelsen til det fremtidige arbejde, der nu står for døren. 

Referatet fra vores generalforsamling, regnskab og budget vil fremgå på vores hjemmeside. 

 

Kommunikation

Al kommunikation fra bestyrelsen vil i fremtiden blive digital, al kommunikation bliver sendt direkte til Jer via mail og via hjemmesiden, dem der ikke har givet bestyrelsen deres mailadresse, vil ikke få disse oplysninger direkte,

 

Ny bestyrelse – og hvad betyder det så? 

En ny bestyrelse betyder også nye tider. Vi er alle enige om at vi skal i gang med en masse nye projekter, som at få sammenhold og fællesskab op at køre og vi skal genskabe den gode stemning igen.

Efter generalforsamlingen fik vi i bestyrelsen indtryk af, at der har manglet åbenhed og kommunikation. 

Den nye bestyrelse har derfor valgt, at der skal sendes nyhedsbrev ud efter hvert bestyrelsesmøde. Nyhedsbrevet er på vores hjemmeside. 

 

Arbejdsopgaver – puha der er mange

Vi satte os og fik et samlet overblik over de mange forskellige opgaver der ligger og lurer lige om hjørnet, mere i næste nyhedsbrev.

 

Arbejdsgrupper

Vi har oprettet nogle arbejdsgrupper og vil meget gerne have jer til at medvirke i disse grupper, skriv til undertegnede, og informerer om hvilken gruppe du vil hjælpe i.

  • Legepladsudvalg
  • Festudvalg
  • Forskønnelsesudvalg
  • Grøn planudvalg

 

Hvad så nu? 

For at lette kommunikationen til jer, skal vi bruge jeres e-mail. 

Skriv en mail til bestyrelsen@1do.dk hvor du i mailen skriver dit navn/jeres navne, adresse samt et telefonnummer, så vi kan kontakte dig på, hvis behovet skulle opstå. 

Skulle du sidde inde med spørgsmål, som du tænker ikke kan vente til næste gang vi alle mødes, eller gode ideer til ændringer eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte bestyrelsen. 

Vi står klar til at hjælpe så vidt muligt og vi er altid til at træffe. Dog vil vi gerne sove en gang i mellem, så får du en ide midt om natten, ser vi gerne du sender os en mail. 

Du kan kontakte bestyrelsen på følgende måder: 

Email: bestyrelsen@1do.dk eller til formand Finn Muchitsch – 24 96 69 09 alle dage mellem 15:00 og 19:00 eller på Formand@1do.dk

Hvis du vil have flaget op, kontakt flag mændene på mail flagmand@1do.dk

 

Vi i bestyrelsen glæder os til det fremtidige samarbejde og endnu en gang takker vi for den store opbakning.

 

Glædelig jul og godt nytår

Bestyrelsen 1DO Båstrup