Nyhedsbrev Marts 2022

Nyhedsbrev marts 2022  

Kære alle sammen. 

Så har vi i bestyrelsen endnu en gang haft hovederne samlet og drøftet de forskellige ting, der rører sig. 

Solen skinner, fuglene pipper og området begynder så småt at blive mere grønt. Hvor er det herligt at nyde området og få smil og en masser ”hej”. 

 

Hjemmeside

Ja, hjemmesiden er stadig i vintermode, men vi har haft lidt tekniske udfordringer. Vi har bandet, skældt ud og råbt ad den, men lige meget hvad, så driller den. Vi knokler på livet løs, for at få den forårsfrisk. 

 

Facebook – den digitale hverdag

Dagens Danmark er jo efterhånden ret så digital, så vi tænkte at det skal vores grundejerforening da også være. Vi skal også være med på beatet. Så vi har lavet en Facebookgruppe, hvor vi alle kan lave oplæg, skrive små solstrålehistorier, spørger hinanden til råd eller hvis en har en stige, man lige står og skal bruge. 

Gruppen hedder ”GF 1DO”. Den er stadig i opstartsfasen, så lige nu er den nok en anelse kedelig, men bare rolig – der skal nok komme liv og glade dage i den. Bare vi alle husker, den gode tone! 

 

Generalforsamling 2021

Generalforsamling, hvornår var det nu det var? Jo det var i oktober 2021 og endelig er referatet herfra godkendt! Wuhuu – vi kan næsten ikke få armene ned! (piist – det ligger med her i nyhedsbrevet bare rolig)

 

Affaldsbeholdere

Vores flotte, sorte bøtter med hjul på som også er kaldet affaldscontainere – de skal stå på egen matrikel, ikke ude på vejmatrikel, ikke inde på naboens matrikel eller på stier.  Det eneste sted de og skal stå er på egen matrikel. 

 

Grøn plan

Nu kommer foråret, solen og varme for alvor og nu går snakken rigtig meget på, hvad sker der med vores grønne områder – hvad er planen?  Vi i bestyrelsen er i fuld sving med at lave en langsigtet plan for områderne og her skal vi bruge jeres kreativitet! 

Sidder du inde med gode ideer til hvad der kunne laves, så send os en mail. Det samme gælder hvis du ser problematikker, så send gerne en brevdue, eller den nemme løsning, en mail. (bestyrelsen1do@gmail.com) 

 

Økonomi

Vores økonomi ser endnu en gang flot ud. Vi har ikke brugt så mange penge henover vinteren. Vejrguderne gav os ikke så meget sne. Så det er dejligt. 

 

P-pladser

Vi er godt klar over udfordringerne på manglende p-pladser og vi arbejder stadig på nye løsninger. 

Vi må fra bestyrelsens side endnu en gang løfte pegefingeren og opfordre folk til at parkere på lovlig vis. 

Vi må gøre alt hvad vi kan for at holde lovligt, da det kan skabe farlige situationer. Så hjælp hinanden med at huske hinanden på det. 

 

Hastigheder i området

Vi har efterhånden mange børnefamilier boende i foreningen og det er dejligt med liv og glæde, kridtstreger på jorden og flittig brug af legepladserne. 

Husk derfor det er vigtigt at holde farten nede på max 15 km/t. Der er stadig nogen, der har en lidt tung højre fod og det er ikke meningen at hverken børn eller voksne skal hoppe for livet, når der kommer biler susende. 

 

Forsøgsordning vedr. vejbump

Bestyrelsen har ved sidste møde besluttet at opsætte et midlertidigt bump på  Kirkeleddet mellem nr. 512 og 514. 

Der er tale om et gummibump, som bliver boret ned i asfalten. Det er et forsøg på om sådan et bump kan nedsættes farten. 

 

Havedag

Sæt kryds i kalenderen den 7. maj kl. 10:00. Medbring det gode humør, masser af smil og friske muskler, for vi skal have havedag! 

Der vil komme en separat indbydelse til dagen, hvor vi har udpeget de projekter, der kræver lidt kærlighed. 

Vi mødes ved varmecentralen! Det bliver bare så godt. 

 

Flagdame/mand

Bestyrelsen havde nær glemt en af de vigtigste arbejdsopgaver – nemlig en flagdame/dame! 

Så sidder du og tænker at du gerne vil have denne tjans, så vi kan få luftet vores flag, så send en mail til bestyrelsen1do@gmail.com

 

Skadedyr

Vi har endnu en gang fået nye naboer og de er desværre ikke velkomne. De betaler nemlig ikke kontingent. 

Der er konstateret rotter i området, og vi skal derfor minde jer om, hvis i ser skadedyr, skal Fredensborg Kommune kontaktes via linket nedenfor eller ringe på +45 72 56 50 00 https://fredensborg.dk/borger/borgerservice/rotterogandreskadedyr

Giv gerne bestyrelsen et præg, hvis du opdager en ny nabo, der bor gratis!

 

Nyt navn

I sidste nyhedsbrev startede vi en konkurrence op omkring foreningens nye navn. 

Vi fik 5 friske og gode forslag ind, men et vågent medlem gjorde os alle opmærksomme på, at det nye navn skal godkendes på næste generalforsamling. Godt at vores medlemmer er vågne og stopper bestyrelsen i at danse ude af takt. 

 

Nyt fra Ejerlauget Båstrup Park

Ejerlauget har fået ny hjemmeside www.ejerlauget.info – så nu skulle den gerne være nem og overskuelig. 

Her finder du lige hvad du står og mangler, og er det der ikke, så sender du straks en mail så vi kan få fikset det. Der arbejdes løbende på at forbedre og opdatere hjemmesiden.  Tøv ej med at skrive til Ejerlauget, hvis du skulle sidde inde med ris eller ros. 

 

Kontakt os

Skulle du nu sidde inde med spørgsmål, forespørgsel eller bare en brand go’ ide, så tøv ikke med at sende os en mail eller give et kald. 

 

Vi har hørt fra flere af der er god modtagelse af vores nyhedsbreve, og det er vi i bestyrelsen rigtig glade for. Dejligt at det kan ses, at der er kommer nye og friske kræfter til. Det er altid dejligt med ros, og ikke kun ris. 

 

Vi kan kontaktes på følgende måder: 

 

E-mail: bestyrelsen1do@gmail.com eller Finn@muchitsch.dk

 

Formand Finn Muchitsch – 24 96 69 09 

 

Bestyrelsen har næste møde onsdag den 18. maj 2022. 

 

Vi i bestyrelsen glæder os til det fremtidige samarbejde og endnu en gang takker vi for den store opbakning.

 

Bestyrelsen 1DO Båstrup