Nyhedsbrev December 2021

Kære alle 

Vinteren er over os og den nye bestyrelse er blevet sammensat.  

Den nye bestyrelse vil gerne sige stor tak for det talrige fremmøde på generalforsamlingsmødet den 26. oktober 2021.  

Bestyrelsen har afholdt sit første møde onsdag den 10. november 2021, hvor de forskellige poster blev fordelt, mere om dette senere.

 

Hvem er vi?   

Bestyrelsens sammensætningen fremgå på vores hjemmeside og vil blive omdelt i jeres postkasser.  

Bestyrelsen takker for den store opbakning og vi glæder os alle i bestyrelsen til det fremtidige arbejde, der nu står for døren.  

Referatet fra vores generalforsamling vil fremgå på vores hjemmeside og vil blive omdelt i jeres postkasser.  

 

Ny bestyrelse – og hvad betyder det så?   

En ny bestyrelse betyder også nye tider. Vi er alle enige om at vi skal i gang med en masse nye projekter, som at få sammenhold og fællesskab op at køre og der skal andre boller på suppen.  

Vi skal starte et sted og et godt sted at starte er, med vores navn. Navnet er en smule, for ikke at sige meget forældet, så nu skal vi alle i tænkeboks.  

Vi skal nemlig have et nyt, moderne og tidssvarende navn, som klinger godt på tungen.  

Så nu kommer det spændende – sidder du inde med et kanonklingende navn til grundejerforeningen? Så skal du skrive til: bestyrelsen1do@gmail.com.  

Når vi i bestyrelsen har udvalgt det forslag vi ønsker at gå videre med, vil det i sidste ende være Jer, der bestemmer ved en afstemning.  Vi skal have jeres forslag på mailen senest den 15. januar 2022 

Når vi nu er i gang med at finde på et nyt navn til foreningen, skal vi også have pustet liv, glæde og farver ind på vores hjemmeside.  

På generalforsamlingsmødet var der stemning for at få frisket hjemmesiden op så den bliver mere brugervenlig, men samtidig også giver glæde og inspiration. Det mangler den

CRV nr. 34 49 99 18   Ÿ  Bestyrelsen1do@gmail.com Ÿ   www.1DO.dk  

                  

G/F 1DO – Båstrup  

Fredensborg 12. december 2021  nuværende hjemmeside og derfor mangler vi dig! Ja lige dig, dig der er fiks på tasterne med opbygning af en lækker og indbydende hjemmeside.  

Så sidder du nu og tænker, ’jeg er faktisk meget god til at lave hjemmesider’, så skynd dig og send os en mail på bestyrelsen1do@gmail.com. Vi savner en person der er ferm til hjemmesider, blot på basisniveau.  

Efter generalforsamlingsmødet fik vi i bestyrelsen indtryk af, at der har manglet åbenhed og kommunikation.  

Den nye bestyrelse har derfor valgt, at der skal sendes nyhedsbrev ud efter hvert bestyrelsesmøde. Brevet vil fremgå både på hjemmeside og vil blive omdelt i jeres postkasser.  

  

Arbejdsopgaver – puha der er mange  

Vi satte os og fik et samlet overblik over de forskellige opgaver der ligger og lurer lige om hjørnet, mere i næste nyhedsbrev.

 

Hvad så nu?  

For at lette kommunikationen til jer, skal vi bruge jeres e-mail.  

Skriv en mail til bestyrelsen1do@gmail.com, hvor du i mailen skriver dit navn/jeres navne, adresse samt et telefonnummer, så vi kan kontakte dig på, hvis behovet skulle opstå.  

Skulle du sidde inde med spørgsmål, som du tænker ikke kan vente til næste gang vi alle mødes, eller gode ideer til ændringer eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte bestyrelsen.  

Vi står klar til at hjælpe så vidt muligt og vi er altid til at træffe. Dog vil vi gerne sove en gang i mellem, så får du en ide midt om natten, ser vi gerne du sender os en mail.  

Du kan kontakte bestyrelsen på følgende måder:   Email: bestyrelsen1do@gmail.com 

Eller til formand Finn Muchitsch – 24 96 69 09 

Finn@muchitsch.dk

 

Vi i bestyrelsen glæder os til det fremtidige samarbejde og endnu en gang takker vi for den store opbakning.

 

God jul og godt nytår 

Bestyrelsen 1DO Båstrup